Skab mere ro, balance og trivsel i dit liv
Livet kan til tider være udfordrende, og nogle gange kan det være svært at finde vej alene. Måske oplever du stress, uro, tankemylder, fastlåste mønstre eller udfordringer i dine relationer. Måske står du midt i en livsforandring eller ønsker en større forståelse af dig selv og dine behov.
Hos Time To Talk får du et trygt og fortroligt rum, hvor der er plads til dig, dine tanker og det, du står i. Sammen undersøger vi de mønstre, følelser og erfaringer, der påvirker din trivsel, så du kan skabe nye perspektiver og muligheder for forandring.
Jeg arbejder helhedsorienteret og ser sammenhængen mellem tanker, følelser, krop, handlinger og relationer. Med udgangspunkt i dig og din situation kombinerer jeg terapeutiske metoder, coaching og samtaler, der støtter dig i at skabe den udvikling, du ønsker.
Du kan få hjælp til blandt andet:
- Stress, overbelastning og manglende overskud
- Tankemylder, uro og svære følelser
- Lavt selvværd og usikkerhed
- Angst, tristhed og livsudfordringer
- Sorg, tab og store forandringer
- Udfordringer i parforhold og familie
- Kommunikation, konflikter og fastlåste relationelle mønstre
- Grænsesætning og forståelse af egne behov
- Arbejdsliv, ledelse og trivsel
- Personlig udvikling og ønsket om større balance
I parforløb arbejder vi med at skabe bedre forståelse, kommunikation og kontakt mellem jer. Fokus er på at finde ind til de mønstre, der påvirker relationen, og skabe nye muligheder for nærvær og samarbejde.
Alle forløb tilpasses dig, jer og den situation, I står i. Nogle har brug for få samtaler for at skabe klarhed og retning, mens andre ønsker et længere forløb med fokus på dybere forandringer.
Mit mål er at hjælpe dig med at finde tilbage til dine ressourcer, skabe større indsigt og opbygge en hverdag med mere ro, balance og trivsel.
Investering:
Psykoterapi 90 min 970,00 kr.
Coaching 90 min 1156,25 kr. + inkl. moms
Psykoterapi til Ung under 25 år og ID studerende
90 min 760,00 KR