Parterapi og familietrivsel

Parterapi – hjælp til et stærkere parforhold

Et parforhold kan gennem livet blive udfordret. Travlhed, stress, misforståelser, forskellige behov eller gamle mønstre kan skabe afstand mellem jer – også selvom kærligheden stadig er til stede.

I parterapi hos Time To Talk får I hjælp til at forstå hinanden bedre, styrke jeres kommunikation og arbejde med de mønstre, der kan skabe konflikter eller afstand i parforholdet.

Parterapi handler ikke om at finde en skyldig, men om at skabe et trygt rum, hvor I begge kan blive hørt, forstået og mødt. Sammen arbejder vi med jeres relation, følelser, behov og den måde, I kommunikerer med hinanden på.

Jeg hjælper jer blandt andet med at:

  • Forbedre kommunikationen i parforholdet
  • Forstå hinandens reaktioner, behov og følelser
  • Håndtere konflikter på en mere konstruktiv måde
  • Bryde uhensigtsmæssige mønstre
  • Skabe mere nærhed, tryghed og kontakt
  • Genfinde forståelsen og glæden i relationen

Kommunikation handler om mere end de ord, vi siger. Kropssprog, tone, stemmeføring og den måde, vi fortolker hinanden på, spiller en vigtig rolle i vores relationer. Når vi bliver mere bevidste om disse mønstre, opstår der nye muligheder for kontakt og forandring.

Parterapi kan være en hjælp, hvis I oplever gentagne konflikter, afstand, manglende nærhed eller udfordringer, som I har svært ved at løse alene. Det kan også være en investering i jeres forhold, hvis I ønsker at styrke jeres relation og forebygge, at problemer vokser sig større.

I kan komme til parterapi sammen som par, men det er også muligt at starte alene. Nogle gange kan individuelle samtaler være en vigtig del af processen, hvor vi arbejder med egne mønstre, behov og den måde, man selv bidrager til relationen på.

Hos Time To Talk tager vi udgangspunkt i jer, jeres historie og det, I ønsker at skabe mere af i jeres parforhold.

Parterapi er en mulighed for at skabe nye perspektiver, bedre forståelse og en stærkere relation.

Når parforholdet slutter, men forældreskabet fortsætter

Når et parforhold slutter, ændrer relationen sig – men forældreskabet fortsætter. Har I børn sammen, vil I altid være forbundet gennem jeres fælles ansvar for at skabe tryghed, stabilitet og trivsel for jeres børn.

En skilsmisse eller et brud kan være en følelsesmæssigt krævende periode for hele familien. Sorg, skuffelse, vrede eller frustration kan fylde meget, og det kan gøre det svært at finde en ny måde at kommunikere og samarbejde på.

Selvom kæresteforholdet ophører, er det vigtigt at bevare et respektfuldt og konstruktivt forældresamarbejde. Børn har brug for at mærke, at de ikke står midt i konflikten, og at de fortsat kan have en tryg og kærlig relation til begge deres forældre.

Hos Time To Talk hjælper jeg jer med at finde nye måder at kommunikere på, så fokus kan flyttes fra det, der gik galt mellem jer, til det fælles ansvar, I stadig har som forældre.

Målet er ikke, at I nødvendigvis skal være enige om alt. Målet er at skabe et samarbejde, hvor I kan møde hinanden med større forståelse, tydelighed og respekt – til gavn for både jer selv og jeres børn.

Vi arbejder blandt andet med:

  • At skabe en bedre kommunikation efter et brud
  • At håndtere svære samtaler og konflikter
  • At forstå egne og hinandens reaktionsmønstre
  • At adskille afslutningen på parforholdet fra det fortsatte forældreskab
  • At finde en ny måde at samarbejde på som forældre
  • At skabe tryghed og stabilitet for børnene i den nye familiesituation

Når et parforhold slutter, kan det være svært at finde balancen mellem egne følelser og børnenes behov. Det kan være en hjælp at få støtte til at se situationen fra flere perspektiver og finde løsninger, der skaber mere ro og trivsel for hele familien.

Efter et brud opstår der ofte nye familiekonstellationer. Sammenbragte familier med "dine, mine og vores børn" kan være berigende, men kan også skabe nye udfordringer omkring roller, grænser, loyalitet og forventninger.

Med min erfaring inden for relationer, familie og trivsel hjælper jeg jer med at navigere i de forandringer, der følger med, når livet tager en ny retning.

I kan komme sammen som forældre, men du kan også komme alene. Nogle gange starter arbejdet med én forælder, hvor vi arbejder med egne reaktioner, kommunikation og mulighederne for at skabe et bedre samarbejde omkring børnene.

Hvis dit barn har brug for støtte i forbindelse med skilsmisse, forandringer eller mistrivsel, tilbyder jeg også trivselssamtaler for børn og unge. Første samtale foregår sammen med dig som forælder, hvorefter eventuelle samtaler alene med barnet kun fortsætter, hvis barnet føler sig trygt ved processen.

Målet er at støtte jer i at skabe en ny hverdag, hvor børnene fortsat kan opleve tryghed, nærvær og gode relationer til begge deres forældre – også selvom familien har fået en ny form.

Parterapi 2:1

Jeres investering er kr. 1637,50- for 90 minutter inkl. moms

Parterapi 1:1

Din investering er kr. 1156,25,- for 90 minutter inkl. moms

Familievejledning

Jeres investering er kr. 1637,50 - for 90 minutter inkl. moms

Hjemmebesøg efter aftale

Kørsel tillægges tid og pris 5 kr. pr km

 

Ændring af tid og afbud

Du kan selvfølgelig ændre din tid og melde afbud. Jeg vil blive glad, hvis du vil gøre det via SMS på 49409212.

Modtager jeg dit afbud mindre end 12 timer før den aftalte tid, betaler du fuld pris som var tiden benyttet.

Melder du afbud inden 12 timer før den aftale tid, får du en ny tid.