Kærlighedsudvikling

Hvad er Kærlighedsudvikling?

Kærlighedsudvikling er for Jer, der har knas i parforholdet og som ønsker at arbejde sammen om at genfinde gnisten og fortroligheden i jeres parforhold.

Sammen får i redskaber til at kommunikere bedre, dette både det talte sprog og kropssproget, som er lige så vigtigt som de sagte ord. Faktisk udgør kropssproget 55% af al kommunikation mellem to mennesker. Måden vi siger tingene på i form af stemmeføring udgør 38%. Dertil kommer måden, som det tolkes på alt efter den tolkning, man tillægger det, man hører og sanser.

Bare rolig, der er hjælp at hente.

Ved hjælp af respektfuld dialog og aktiv lytning hjælper jeg Jer med at få øje på Jeres blinde vinkler i forhold til Jeres samliv. Jeg hjælper Jer med at gå på opdagelse i tanker, handling, følelser og overbevisninger, for at opnå en bedre forståelse for egne og andres handlinger og følelser.

Dette kan bidrage til færre konflikter i hjemmet samt øget trivsel for alle i familien, når der bliver sat fokus på udviklingspotentiale frem for det, der er svært.

Jeg arbejder i samspil med Jer på at få øje på de rutiner og den adfærd, der i relationen dræner energi, samt tilfører energi til Jeres parforhold.

Nogle sessioner vil være hvor i begge er tilstede, mens andre sessioner vil være hvor vi kan arbejde individuelt med netop de udfordringer, som I hver især bringer i spil i samtalen.

Familievejledning

Alle vi forældre har stået i situationer, hvor det at være den opdragende og inddragende forældre er et hårdt job, og nogen gang kan frustrationen overskygge alt det gode arbejde, som du allerede gør.

Måske du står i en skilsmisse, hvor samarbejdet med din ekspartner er kørt i hårknude og forældreskabet er blevet svært.

Jeg har selv oplevet skilsmisse og ved hvor meget det betyder, at samarbejdet omkring børnene og Jer forældre imellem foregår på en anstændig og kærlig måde, så alle kommer ud på den anden side så hele som muligt.

Som terapeut kan jeg hjælpe dig til at bevare den gode tone i forhold til dette samt hjælpe dig til at højne det forældreskab, som du har med din forhenværende mand eller kone.

Selv om man ikke er i et ægteskab, kan et godt forældreskab skabe en god og tryg tilværelse for alle parter. Uanset hvad er det altid børnene, der betaler den højeste pris, når tonen er grov eller ferierne ikke kan planlægges uden konflikt.

Når et samliv ophører, kommer nye gerne til, og det kan udfordre både børn og voksne. Jeg har selv erfaring med "sammenbragt" familie og de udfordringer, der opstår ved "dine, mine og vores børn". Professionelt har jeg i flere år rådgivet forældre, når rollen som "pap" eller "bonus" udfordrede livet i familien.

Når jeg har børnesamtaler, vil du som forældre deltage i den første samtale, hvorefter jeg vil holde samtalerne alene med Jeres barn. Dette dog kun hvis Jeres barn er tryg nok ved mig.

Parterapi 2:1

Jeres investering er kr. 1375,- for 90 minutter inkl.. moms

Parterapi 1:1

Din investering er kr. 1093,75,- for 90 minutter inkl. moms

Parterapi og familievejledning kan kun bookes som fysisk fremmøde

Ændring af tid og afbud

Du kan selvfølgelig ændre din tid og melde afbud. Jeg vil blive glad, hvis du vil gøre det via SMS.

Du hjælper mig og andre der kommer hos mig, ved at melde afbud så tidligt som muligt.

På den måde er chancerne større for, at en anden kan få din tid.

Modtager jeg dit afbud mindre end 12 timer før den aftalte tid, betaler du fuld pris som var tiden benyttet.

Melder du afbud inden 12 timer før den aftale tid, får du en ny tid.