Da kroppen blev mit redskab ud af stress

NU er jeg ikke bange for at fortælle højt, at jeg fra tid til anden selv har haft godt af terapi og har benyttet mig af det, når livet har været hårdt, eller jeg bare kunne mærke at nogen ting i mit liv ikke var i balance. Dette kunne være følelser, min egen oplevelse af adfærd eller relationer, som drænede mig for energi eller som gav mig følelsen af at være anderledes og forkert.

FØR skammede jeg mig og lukkede alle mine følelser inde, så jeg ud ad til kunne fremstå stærk og uafhængig. Frygten for at miste min identitet ud af til gjorde, at jeg mistede følingen med mig selv.

Her er min personlige stresshistorie

Andre gange har jeg haft stressbelastning inde på livet. Det var hårde tider, og jeg følte ofte, at jeg blev mødt med manglende forståelse. Ikke kun fra mennesker omkring mig, men nok mest af mine egne overbevisninger om hvad et stærkt menneske er og hvad jeg burde kunne klare. Jeg måtte ikke pive og være svag.

Det med at ikke at tillade sig selv at være ”svag og pivet” er også et træk, som jeg ser hos de klienter, der opsøger mig. Når vi til os selv sætter forventningerne utroligt højt, ja nogle gang umulige at leve op til, oplever vi som mennesker at vi ikke slår til. Ikke er kompetente til opgaven. Måske en frygt for at ledelsen ”gennemskuer” os, og vi bliver fyret.

De der bliver stressbelastede pga. jobrelaterede udfordringer, er tit meget pligtopfyldende og arbejdsomme. De arbejder endnu mere for at nå i mål, alt i mens kroppen og hjernen skriger på ro.

Personligt oplevede jeg blackouts. To gang har jeg kørt bil, og pludseligt ikke anet hvor jeg var og hvor jeg var på vej hen. Kunne ikke genkende noget. Det eneste jeg vidste var, at jeg havde kørt et stykke tid. Jeg blev meget bange, og jeg kan huske at jeg havde 1000 katastrofetanker i hovedet. Jeg husker også, at jeg over for andre gjorde lidt grin med det, selv om mit indre var i kaos.

Med terapi vil du altid lærer noget, men nogen gang er redskaberne bare ikke de rigtige til stressbehandling

Nogen gange er det et mach og andre gange ikke

Jeg har mødt gode terapeuter, som gav mig indsigt og redskaber, og jeg har mødt terapeuter, som aldrig rigtig kom ind til kernen. Som kun kredsede lidt i overfladen og tit afsluttede sessionen med ordene "Hvad synes du selv?" efter 60 minutter i ”næsten” tavshed. Ingen spørgsmål jeg kunne reflektere over, ingen kommentar eller råd, der kunne give ny indsigt og ny handling.

Det er OK at sige fra hvis tilliden og de terpuetiske metoder ikke passer til dig. Tit har vi bare svært ved at sige fra fordi vi ikke selv er i balance. Her mener jeg også at terapeuten har et ansvar, for at sende klienten videre til et andet forløb der passer bedre.

Efter første gang med stressbelastning genoptog jeg livet som jeg plejede. Jeg havde været i terapi, men efter et stykke tid - ingen ændringer - ingen forandring i mig. Jeg var simpelthen ikke blevet klogere på mig selv og min adfærd. Mit mønster gentog sig. Jeg havde kun arbejdet med min stress mentalt.

Når stressen rammer dig som et godstog og kroppen siger fra

Anden gang jeg blev stressbelastet, ramte det mig som et godstog. Og dog!!!! Jeg havde jo set signalerne, som kroppen sendte mig. Dem genkendte jeg fra første gang, og hver gang det skete, registrerede jeg og ignorerede. Jeg kunne ikke afkode min kropssignaler og ignorerede dem som jeg havde gjort det første gang. Som sagt - jeg var uovervindelig, og svag var jeg jo ikke. Kroppen skulle makke ret – mit hoved havde 1000 tanker, og jeg kunne jo bare tage mig samme.

Det kunne jeg også et stykke tid, og så var det slut. Kroppen sagde fra. Mit hoved kørte videre, og jeg skammede mig over at jeg igen havde fået stress. Accepten af at jeg ikke længere kunne det, andre forventede jeg kunne, eller det jeg forventede af mig selv, var angstprovokerende.

Jeg følte at en del af mig selv forsvandt, for hvad var jeg, hvis jeg ikke var det billede, jeg havde vist andre og mig selv.

Jeg kan huske, at jeg bare græd og græd. Jeg var træt og urolig på samme tid. Jeg havde ingen ord. Kunne ikke forklare. Mit selvværd var pludselig helt i bund.

Denne gang måtte jeg gennem en længere sygemelding og startede hos en ID psykoterapeut. Igen var det skønt at have én at snakke med. Én, som ikke dømte mig. Det var jeg faktisk ret god til selv. Denne terapeut inkluderede kroppens reaktioner og signaler i arbejdet, og jeg kunne for hver gang mærke noget forløse sig. Ikke kun i mine tanker men også i kroppen, som under stress havde givet mig voldsom hjertebanken, ondt i min nakken, forstoppelse, hovedpine og dårligt syn. Jeg begyndte at arbejde med mine overbevisninger, mine forsvarsmekanismer og min opvækst.

En ny fremtid med stresskontrol

Jeg oplevede en bedring og fik overskud til at tænke på fremtiden. I mange år havde jeg arbejdet med børn og ledelse og tog også min pædagoguddannelse, fordi jeg ville gøre en forskel for børnene. Jeg elskede mit arbejde, men havde også en følelse af at jeg skulle noget andet. Jeg skulle være ID Psykoterapeut.

Sommeren år 2018 sagde jeg min stilling op som SFO-leder. Tog 1,5 år ud af kalenderen og helligede mig min egen rejse med terapi,  teoretisk viden og nye redskaber i rygsækken, fra psykoterapeut uddannelsen på ID Academy og fra min NLP coachuddannelse. Da jeg var et år inde i uddannelsen og min stress ikke helt havde sluppet, opsøgte jeg en stresscoach med ekspertise inden for stressbehandling. Denne stressbehandling handlede om at få styr på stressen her og nu, coaching, samt redskaber til at kontrollere den stress, jeg unægtelig igen ville opleve i fremtiden.

Jeg gik til stresscoaching i 2,5 måneder. Kom i bedre balance og brugte de redskaber jeg havde lært. Kort efter forløbet var slut, sluttede min stressbelastning også.

Jeg havde opnået stresskontrol.

Stresskontrol er ikke det samme som ingen stress i hverdagen

Jeg oplever stadig stressreaktioner hver dag. Nu er jeg er bare blevet meget bedre til at aflæse min kropsreaktioner, min adfærd og specielt mine tanker, hvorefter jeg kan handle på dem, så jeg ikke får en stressbelastning igen.

Den viden jeg har fået og de redskaber jeg har tilegnet mig gør, at det er mig, der har stresskontrol, og ikke stressen der har kontrol med mig.

Et halvt år efter jeg fik stresskontrol, tog jeg selv den stresscoach-uddannelse, som havde hjulpet mig.  En af de ting, jeg har været rigtig glad for fra de forskellige uddannelser, er indsigten i hvor vigtigt det er at inddrage kroppen i arbejdet med at forløse stress og traumer. Indsigt i, hvor meget kroppen fortæller, hvis vi lytter til det. Hvordan sind og krop hænger sammen, og hvordan snak ikke altid kommer ind til kernen af problemet og forløser.

Har du også brug for andet end snak i dit stressforløb for at opnå bedre balance, så kontakt mig for en uforpligtende samtale.

Kate Qvade Rasmusen